Under Valnødden - B&B samt manuskriptudvikling
Under Valnødden er mit dejlige sted på Falster.
Her har jeg åbent for B&B i sommerperioden gennem bookning på www.booking.com, hvor der også ligger billeder af stedet.
Jeg dyrker selv så meget jeg kan økologisk og har anlagt en skovhave, har egne høns. Haven er ellers vild med vilje.
Her er god mad, hyggeligt selskab, landlige omgivelser og udsigt til horisonten, men hverken strøget sengetøj, Sheratonstandard eller cafeer i nærheden.
Uden for B&B sæsonen er det muligt at komme, når man har brug for at sidde og skrive – det er muligt at være her alene, sammen med andre, som kommer alene eller som gruppe. Jeg tilbyder ophold med eller uden mad og med eller uden dramaturgisk bistand. Ligesom det også er muligt for mindre grupper at booke B&B, men booking kan kun ske direkte til mig, da booking.com ikke har adgang til værelser uden for sæsonen.
Jeg tilbyder også workshops eller arrangerer workshops her efter ønske.
Jeg har mulighed for at hente på station eller busstoppested.
Kirsten Bonnén Rask
freelance dramaturg og B&B mutter
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes